Skip to content

Cart

Your cart is empty

Article: Mød Jana: "Jeg tog springet og blev yogalærer på fuldtid"

yoga interviews

Mød Jana: "Jeg tog springet og blev yogalærer på fuldtid"

Jana Due Nielsen mødte Trine første gang til en workshop i Århus i 2019. Jana havde på daværende tidspunkt dyrket hatha yoga siden 80'erne, men mødet med Yin yogaen blev kærlighed ved første blik. 
 
“Jeg var solgt. Trines begejstring og formidling af Yin yoga fik yoga til at tale til mig på en helt ny måde, end jeg før havde prøvet. Trines funktionelle tilgang gjorde, at jeg kunne acceptere, hvor jeg var i stillingerne og lytte mere til signalerne fra min krop og mit sind. Jeg oplevede en ny form for ro. Det var en enormt positiv oplevelse,” fortæller Jana. 
 
Derfor var der heller ikke nogen tvivl i hendes sind om, at hun ville begynde på Trines 200-timers Yin uddannelse.
 
Begyndte at lytte til sig selv - og sagde sit faste job op
“Trines væsen og den måde, hun formidler budskabet om vigtigheden af at lære at mærke os selv, og måden hun har opbygget uddannelsen på, er fantastisk. Jeg har fået en accept af, at min krop har begrænsninger, og det er okay, for Trine gav mig blot en anden variation af stillingen, som passede til mig og min krop. Tidligere ville jeg have forsøgt med kontrol, for jeg ville gøre alting perfekt. Men hos Trine lærte jeg at acceptere, at det ikke er det, det handler om. Det har betydet, at jeg bedre kunne åbne mig og mærke, hvad yogaen gjorde ved mig,” siger Jana.
 
Hun er oprindeligt uddannet ergoterapeut og underviste på Social- og Sundhedsskolen, mens hun tog uddannelsen hos Trine. Hun havde flere kolleger, der gik ned med stress i den periode, og hun oplevede selv en enorm travlhed på jobbet. 
 
“Trine presser ikke en, hun møder os der, hvor vi er. Hun skabte et rum, hvor jeg var nødt til at reflektere over, hvad der skete inde i mig, om det var i en yoga-stilling eller i en meditation, men også hvordan min hverdag uden for yogamåtten påvirkede mig.“ 

Det har helt klart haft stor betydning for mig personligt. Jeg har mere ro i mig selv nu. Jeg er mere tålmodig med mig selv og med mine omgivelser. Jeg kan kigge indad og øver mig i at mærke, hvad jeg selv har behov for, fremfor hvad andre forventer af mig. Det har været et lidt terapeutisk forløb for mig,” smiler Jana. 
 
Da hun blev færdig med sin 200-timers uddannelse i 2022, mærkede hun lysten til at sige sit job op og blive selvstændig yogalærer på fuld tid.
 
Et liv fyldt af glæde og tilfredshed
Jana er 62 år og fortæller, at hun ikke var en af de yngste på Yin uddannelsen. Men det er aldrig for sent at skifte retning, som hun siger: 
 
“Det var et kvantespring for mig at sige mit faste job op, slippe kontrollen og ikke have den sikkerhed. Men trangen til at dele Yin yogaen med andre var så stor, og jeg tænkte: 'Hvad er det værste, der kan ske? Jeg dør ikke af ikke at have et job i et stykke tid'. Under uddannelsen og i mine mentorsamtaler med Trine har jeg virkelig lært at stole på mig selv.” 
 
Mens hun overvejede at sige sit faste job op, tilbød aftenskolen, som Jana har undervist på at tage flere yogahold. Hun takkede ja og sagde sit job op kort tid efter. På spørgsmålet om, hvordan det er gået, svarer hun grinende:
 
“Det hele flaskede sig. Det har betydet, at jeg er gået meget ned i løn. Men bare jeg har noget at spise og kan betale mine regninger, så går det nok. På alle andre planer har det været det mest værdifulde skifte i mit liv. Jeg er endelig fri for at tænke på, hvad andre mon tænker om mig. Nu har jeg ro til fordybelse og beskæftiger mig med noget, der fylder mit liv med glæde og stor tilfredshed.”
 
Tid til at bearbejde
Jana fremhæver Trines opbygning af uddannelsen som noget helt særligt.
“Alle modulerne bidrog med viden og nye erfaringer og nye erkendelser." Jeg tog de 200 timer spredt over 2 år. Tiden mellem de enkelte moduler var det, jeg havde brug for til at bearbejde og integrere indholdet. Mange ting falder først rigtig på plads nu, jo mere jeg er inde i det, og igen og igen mærker effekten på min egen krop,” fortæller Jana og uddyber:

“Min krop har også forandret sig, siden jeg begyndte på uddannelsen. Dengang kunne jeg ikke komme i eksempelvis Saddle pose. Det kan jeg nu. Ikke fordi jeg har haft fokus på det. Mit fokus har været på at finde ro og komme mere tilstede i mig selv. Og pludselig en dag, så lå jeg i stillingen uden besvær.”

Det er ikke kun Yin stillingerne, det er blevet lettere for Jana at komme ind i. Det at møde sig selv er også blevet nemmere. Knap så overvældende. 

“Når jeg ligger på (yoga)måtten og vugger kroppen i Yin pulseringerne, så kommer jeg helt ned i gear og i kontakt med mig selv. Det er sådan en meditativ tilstand, som jeg er blevet afhængig af. Det er virkelig en stor forandring i forhold til det høje tempo og den modstand på at mærke mig selv, som jeg tidligere har oplevet,” og Jana slutter af: "Jeg sætter så stor pris på at være en del af Trines stille revolution". 

 

Jana Due Nielsen er 62 år. Hun bor i Viby ved Århus sammen med sin kæreste og underviser i yin yoga, senioridræt og puls og styrke for mennesker med fysiske og psykiske udfordringer

 

 
JANA BLEV INTERVIEWET AF DITTE (SKRIBENT & YINSTER) 

 

Læs flere Yinterviews HER

 

PS: Er du blevet nysgerrig på Yin Unwind uddannelsen, kan du læse meget mere om indhold og opbygning HER

 

Læs mere

Stiller du de rigtige spørgsmål?
Yin Yoga

Stiller du de rigtige spørgsmål?

Et spørgsmål der ofte lander i indbakken hos mig er: Der er så mange yogauddannelser, hvordan vælger man den rette? Der ER virkelig mange yogauddannelser. Også FOR mange hvis du spørger mig.Og jeg ...

Læs mere
Fra hobby til yoga på fuld tid
Yin Yoga

Fra hobby til yoga på fuld tid

Yogalærer på fuld tid // Hvordan tager man yogaen fra en hobby til sin levevej? Det er der selvfølgelig lige så mange svar på, som der er yogalærere. Og jeg forstår godt at det spring kan virke skr...

Læs mere