Skip to content

Cart

Your cart is empty

Article: Kan du anbefale en dygtig yogalærer?

Yin Yoga

Kan du anbefale en dygtig yogalærer?

Bevidst indlæring og 10.000 timers reglen

Du har sikkert hørt om “10.000 timers reglen”, som stammer fra studier af violinister*, som viste, at de bedste violinister i verden har øvet sig minimum 10.000 timer. Men studiet viste også, at de bedste violinister øvede sig med en dygtig lærers kyndige vejledning, var åbne og villige til at lære af deres fejl, og at de alle var fuldt koncentrerede på at forbedre én specifik del af deres spil af gangen. Det kaldes for “deliberate practice” eller “bevidst indlæring".

Bevidst indlæring indebærer, at du er fuldt tilstede og fokuseret om din praksis og ikke bare er tilstede fysisk. Derudover viser studierne, at man for at få den fulde indlæring, regelmæssigt bør supplere sin praksis med vejledning fra en erfaren lærer, træner eller coach. Og så er der selvfølgelig ikke nogen vej udenom at bruge rigtig mange timer på det, som du gerne vil være rigtigt god til.

Som det gælder i alle livets områder, når man gøre sig umage og fordyber sig i mange timer i noget, man er passioneret omkring, så udvikler man en vis erfaring og begynder at finde sin personlige måde at formidle stoffet på - og det kan mærkes. Hvor end du deler ud af din ekspertice. Det kan mærkes.

Kan du anbefale en dygtig yogalærer?

Jeg bliver ofte kontaktet og spurgt om, hvordan man finder en dygtig yogalærer. Det er der ikke et enkelt svar på. MEN ligesom det kræver tid og dedikation for violinisten at lære at mestre sit instrument, så kræver det også tid og fordybelse at blive en dygtig formidler af yoga, hvor kroppen og sindet er vores instrumenter. 

I yoga lærer vi metoder og redskaber til at arbejde mere elegant med vores fysiske, mentale og følelsesmæssige energi. Man bliver ikke ekspert af at tage en 100 eller 200 timers uddannelse. Det er blot begyndelsen. Jeg vil gerne mane til ydmyghed for yogaen som disciplin og den process, som yogaen igangsætter i os. Mine lærere har altid sagt, at de første 200 timer er til at etablere din egen personlige praksis, så du begynder at få en god forståelse for, hvad du laver. Du begynder at arbejde igennem de mentale og følelsesmæssige barrierer, som vi møder, når vi begynder at etablere en regelmæssig praksis med fordybelse i os selv, og det er alfa og omega, hvis ønsket er at begynde at undervise andre. Efter 500 timers uddannelse begynder vi først rigtig at være klar til at tage ansvar for andres kroppe - og kan begynde at mestre og forfine vores håndværk, og det er virkelig et håndværk at formidle yoga.

I Danmark er 'yogalærer' desværre ikke en beskyttet titel. Alle kan i princippet kalde sig for “yogalærer” og undervise, uanset om de har 0-100-200 eller 4000+ timers uddannelse bag sig. Derfor kræver det også kritiske yogaelever, som ved, hvad de skal kigge efter og efterspørge.

Globalt er Yoga Alliance (YA) den organisation, der sætter standarder for yogalærere og de uddannelser, der udbydes. Hvis du tager en yogauddannelse, hvor både yogalæreren og pensum er godkendt af YA, kan du efterfølgende registrere dig hos YA som en 200 timers ellers 500 timers RYT (Registred Yoga Teacher) -  godkendt yogalærer, som er en international certificering anerkendt i hele verden. Af samme grund er min 200-timers Yin Yoga Uddannelse godkendt at Yoga Alliance, og planen er at udvide den til et 500-timers program.

Så når jeg bliver spurgt til, hvordan man finder en dygtig underviser, er mit svar

  • Stil de rigtige spørgsmål 
  • Undersøg hvilken uddannelsesmæssig baggrund underviseren har
  • Vælg steder, hvor de betaler deres undervisere en ordentlig hyre, så de har råd til at blive ved med at investere i deres håndværk - og deres evne til at passe godt på dig og din krop.


Sådan passer vi på yogaens gode renomme - og hinanden!

KH Trine x

Læs mere

Teenagere under ombygning
Mindful living

Teenagere under ombygning

Den største gave, vi kan give vores børn, er det indre arbejde, vi laver som forældre. Det minder jeg tit mig selv om som mor til 2 teenagere. Når vi taler om teenagere...

Læs mere
Yoga forandrer dit liv, som du kender det...
Mindful living

Yoga forandrer dit liv, som du kender det...

Yoga transformerer os - ofte på uventede måder. Er det dårligt? Nej! Men det er ikke nødvendigvis altid sjovt, mens det står på, for det kan føles sårbart.

Læs mere