Skip to content

Cart

Your cart is empty

Article: Mit livs beslutning...

Mindful living

Mit livs beslutning...

 

For et par uger siden lyttede jeg til et podcastinterview 'The Decision of My Life', som New York Times har lavet med en ung afghansk kvinde for at belyse, hvordan afghanske kvinders liv har ændret sig efter at Taleban kom tilbage til magten i august måned. Det er et hjerteskærende og tankevækkende interview, hvor N fortæller om, hvordan hendes liv har ændret sig radikalt. Interviewet gjorde et stort indtryk og sidder stadig i mig.

Tænk på hvor FÅ kvinder i verden, der har friheden til at leve deres liv. En frihed danske kvinder heldigvis kan tage for givet. 

Interviewet fik mig til at tænke på, hvordan Dalai Lama for nogle år tilbage sagde, at verden vil blive reddet af vestlige kvinder. Det er jo flatterende, at han har så høje tanker om os, men hvad mente han helt præcist? Hvorfor har han så stor tiltro til netop os? Hvad er det, vi kan bidrage med? Hvordan kan vi få en gennemslagskraft, der kan redde verden?

Det fik mig ud i et tankeeksperiment. For der er (i hvertfald) to vigtige faktorer:

1: Dit mind-set: Tag dig selv og dit velvære mere alvorligt

Vi kan kun skabe forandringer, hvis vi har overskud på energi-kontoen, ellers lever vi i survival-mode. Det er her, at en regelmæssig yoga- & meditationspraksis kommer ind i billedet. At lære at balancere sit nervesystem, at tage ansvar for opladningspauser, og at træne sit mindset, er alle delelementer til at lære at kultivere sin energi mere bevidst for at opbygge et energioverskud, der gør, at du kan overskue at lave forandringer for dig selv og dine nærmeste. Udover velvære og mindset – skal vi også være mere bevidste om, hvor powerfulde vores handlinger er. Hvor ofte fortæller vi ikke os selv, at hvad ’lille mig’ gør, alligevel ikke batter noget? MEN prøv at læse videre her: 

2: Dine handlinger: Vær bevidst om din power til at drive forandringer

Vi kan drive forandringer på mange måder. Hvis vi ser vi i statistikkerne, så står vi kvinder for 72% af de samlede købsbeslutninger. Det svarer til 1.676 milliarder hvert år i Danmark alene!

Det kræver ikke rocket-science at se potentialet for, hvad vi kan gøre, hvis vi samler vores kræfter og bruger vores økonomiske magt til at ændre den kurs, vi er på:

Tænk hvis vi var mere bevidste om denne power. 
Tænk hvis vi stoppede med at købe produkter, der indeholder harmfulde ingredienser i vores mad, rengøringsmidler, og kropsplejeprodukter?
Tænk hvis vi nægtede at købe produkter med beviseligt skadelige kemikalier?
Tænk hvis vi træf (endnu) mere bevidste valg omkring, hvad vi forbruger?

Vi kvinder har en meget vigtig rolle at spille i den globale forandring, vi er midt i. Med vores økonomiske og politiske indflydelse kan vi være med til at tale på vegne af planetens og vores medsøstres (og -brødres) ve og vel. 

Det er en potent kombination, der kan flytte bjerge! 

Jeg siger ikke, at det er nogen nem opgave ’at redde verden’, men hvis vi er villige til at starte med os selv – og STOPPE med at fortælle hinanden, at det ikke nytter noget, så vil verden uværligt ændre sig.

Lad os tage vores længsler mere alvorligt, lytte med hjertet og leve mere i overensstemmelse med hvad der føles godt. Det er ikke selvisk, det er vejen til forandring. Til glæde for både dig selv og resten af verden.

Så hvis du også er klar til at starte en forandring så gen-tænk dine købsbeslutninger og giv dig selv den omsorg og udvikling, der skal til for at dit mind-set kan vokse. Du finder den fulde kalender over de muligheder for selvomsorg, jeg tilbyder HER.

Kh Trine

Læs mere

Skru ned for den ‘indre fejlfinder’
Mindful living

Skru ned for den ‘indre fejlfinder’

Hvad nu hvis vi flyttede fokus over på alt det, der fungerer i vores liv fremfor at hænge fast ved det, der ikke gør? 

Læs mere
Vores menneskelige natur er kærlig
Meditation

Vores menneskelige natur er kærlig

”Vores menneskelige natur er kærlig. Vi mennesker har en medfødt disponering for kærlighed, omsorg, blidhed og positive mentale og følelsesmæssige tilstande”, siger Dalai Lama.  Jeg elsker dette ...

Læs mere